FAQ Ofte stillede spørgsmål
Nej, der er ingen oprettelsesafgift forbundet med systemet.
2. Kan vi forberede shoppen inden af flytning eller registrering af domænnavn?
Ja, vi kan pege et midlertidigt domænenavn ind, mens I gør shoppen klar til brug, Denne service er gratis.
3. Hvor langt kommer vi med den diskplads vi har fået?
Typisk til ca 2000-3000 produkter. Diskpladsen kan selvfølgelig altid udvides efter behov.
4. Er der andre omkostninger ved at have en webshop?
Nej, kun hvis du skal have ekstra moduler til din shop.
5. Har I andre løsninger end webshoppen?
Ja, vi har også et CMS system, som man kan købe enten separat eller som en pakkeløsning (shop + cms). Se her.
6. Understøtter shoppen Frontpage?
Nej, shoppen understøtter ikke frontpage. Det vil sige, at man ikke kan redigere sider online eller uploade med frontpage.
7. Kan man prøve shoppen før man køber den?
Ja, man kan bestille en demoshop gratis i 30 dage. Ønsker man efterfølgende at købe shoppen, da kan ens demoshop konverteres til den "rigtige shop".
8. Hvordan virker Betalingssystem på shoppen?
Denne virker således, at man opretter betalingsmetoden "kreditkort" i shoppens administration, hvorefter man blot angiver forretningsnummeret oplyst af PBS, samt hvilken valuta der skal afregnes i. Herefter, når der afgives ordre i shoppen, og der vælges kreditkort som betalingsmiddel, vil man kunne finde betalingen i administrationen for betalingssystemet. Her er det muligt enten at afvise, hæve eller forny transaktionen.
9. Jeg har min egen server, kan shoppen køre på denne?
Nej, dette er ikke muligt, idet al kildekode forbliver på Webex's servere og kun hostes her.
10. Kan jeg få mit eget design?
Ja, og såfremt I ønsker at få et individuelt design, er dette selvfølgelig heller intet problem. Det er også muligt at få shoppen implementeret i jeres nuværende side til en fordelagtig pris. Kontakt os for yderligere information om dette.
11. Hvad skal der til for at jeg kan modtage betaling via internettet?
Du har som minimum brug for en såkaldt indløsningsaftale med PBS.
Det første du skal gøre er at ansøge om indløsningsaftale med PBS, hvis dette ikke allerede er gjort. Klik her for info.
12. Hvor lang tid tager det at få indløsningsaftalerne på plads?
PBS behandler ansøgningerne om indløsningsaftaler samme dag, som de kommer ind. PBS skal søge oplysninger hos forretningens pengeinstitut og evt. søge supplerende oplysninger hos forretningen selv. Det forlænger processen. Som hovedregel tager det 8-14 arbejdsdage at få indløsningsaftalerne på plads, afhængig af om der skal indhentes soliditetsoplysninger i forretningens pengeinstitut.
13. Hvordan er mulighederne for at afregne i udenlandsk valuta?
Der er ingen problemer. I kan afregne i en vilkårlig valuta.
Det I bør gøre mht. fremmede valutaer er:Opret en valutakonto i jeres bank (én konto pr. valuta)
I indløsningsaftalen med PBS aftales hvilke kontonumre de forskellige valutaer skal overføres til.
14. Hvorfor har vi modtaget to forretningsid'er fra PBS - et for dankort og et for internationale kort?
Har man hos PBS ansøgt om en indløsningsaftale som dækker både Dankort og internationale kort, modtager man to forskellige såkaldte forretningsid'er fra PBS.
Mange forvirres af, at der modtages 2 numre fra PBS. Det er kun det danske forretningsid, der skal bruges i shoppen. Via det danske forretningsid er de udenlandske betalingskort automatisk aktiveret.
15. Hvor sent man kan hæve penge (capture) og have dem på kontoen næste dag?
Hvis man hæver (capture) sine transaktioner inden kl. 19.00, da vil man kunne have pengene på sin bankkonto dagen efter. Bemærk at det kun gælder Dankort-transaktioner, og der gives ingen garantier. Kl. 19.00 er blot hvad PBS/bankerne tilstræber.
16. Vi har foretaget capture, men pengene er endnu ikke på vores bankkonto?
Der er ganske sandsynligt ikke noget galt. Husk, at betalinger med internationale kort først bliver udbetalt efter hhv. 7, 13 eller 28 bankdage (alt efter hvilken aftale, der er med PBS), og de optræder på en særskilt opgørelse.
17. Hvordan ændrer vi det kontonummer som pengene fra en indløsningsaftale overføres til?
Man sender et brev til PBS hvor man beder om at få ændret registrerings - og kontonummer i ens pengeinstitut. Husk at oplyse forretningsaftalenummer. Brevet sendes til:
PBS International A/S
Lautrupbjerg 10
2750 Ballerup
18. Når vi forsøger at kreditere/tilbageføre en betaling får vi fejl?
Hvis man ikke kan kreditere en ordre, men får beskeden "afvist af PBS" er årsagen sikkert, at man ikke har en aftale om brug af kreditfaciliteten med PBS. Man skal derfor henvende sig dertil, og få en sådan.
19. Jeg har flere forretninger. Kan jeg bruge den samme indløsningsaftale for de internationale betalingskort i alle mine forretninger?
Nej, en indløsningsaftale gælder én forretning. Men du kan få rabat ved at oprette flere aftaler under det samme CVR-nummer.
20. Jeg tager imod de internationale betalingskort i min fysiske forretning. Kan jeg bruge den samme indløsningsaftale i min internetforretning?
Nej, det kan du ikke. Der er forskellige vilkår for indløsningsaftaler til henholdsvis fysiske forretninger og internetforretninger. Derfor skal du have to forskellige aftaler.
21. Hvornår må jeg trække pengene fra mine kunders konto?
Det er det, vi kalder ”at sende capture til afregning”. Og det må du først, når du har sendt varen af sted til kunden.
22. Hvad er eDankort?
eDankort er en nem og sikker betalingsform, der er særligt udviklet til internettet. Med eDankort betaler kunden via sin netbank og slipper derfor for at skulle afgive sine kortoplysninger, som man kender det fra de almindelige betalingskort.