Gode råd -til at opbygge en succesrig webshop
Inden du bygger et elektronisk udstillingsvindue til virksomheden, bør du kaste et kritisk blik på de nuværende forretningsprocedurer:
- Hvordan handler jeg i øjeblikket med kunderne?
- Hvem er kernekunderne, og hvilket markedssegment ønsker jeg at henvende mig til?
- Hvor højt skal serviceniveauet på webstedet være?
- Er infrastruktuen på plads til at klare masser af trafik, hvis det bliver nødvendigt?
- Hvilken strategi findes der for vækst, efterhånden som webstedet bliver større?
Dette er altsammen spøgsmål, som du skal stille dig selv, når du planlægger webstedet. Generelt kan man sige, at hvis du fokuserer på at give kunderne en god oplevelse og god service vil dette bidrage til at øge salget, erobre nye kunder og sørge for at de nuværende kunder er meget tilfredse.
Det vigtigste er, at Internetstrategien er baseret på ændringer og udvikling. Du vil hurtigt finde ud af, hvad du skal tilbyde kunderne, samt hvad der virker, og hvad der ikke virker. Du kan foretage ændringer og justeringer efterhånden som projektet vokser. Vær omhyggelig og handlekraftig under hele processen.
Her er nogle grundlæggende retningslinier, når du skal opbygge din webshop med succes:
Undersøg, hvordan andre firmaer håndterer webmediet, især dine konkurrenter. Find ud af, hvordan du kan gøre det bedre end konkurrenterne, eller fokuser på de fordele, du har i forhold til dem.
Opstil nogle succeskriterier. Hvad er dit mål? Sæt nogle realistiske mål for det forventede afkast, som investeringen i webstedet kan ventes at give. F.eks.:"Jeg forventer, at 10% af salget foregår via web efter det første år, og derefter forventer jeg en årlig vækst på 20%". Fastsæt, hvor meget du forventer at sælge via webstedet sammenlignet med de normale salgskanaler.
Planlæg en klar udviklingsstrategi, som passer til virksomhedens kerneaktiviteter. Hvis du tilbyder et enestående produkt, skal målsætningen være at oplyse folk om produktet. Vær en vidensressource for besøgende. Måske kan webstedet vokse sig så stort, at du kan tilbyde et gratis abonnement på et nyhedsbrev, som indeholder oplysninger om dine produkter. Brug en kundeundersøgelse til at få kommentarer om webstedet eller produkterne. Hav en vækstplan klar, så du har en klar vision om, hvad webstedet skal blive til.
Har du en plan klar, hvis salget pludselig eksploderer? Er de systemer og tjenester, som du har tænkt dig at investere i til e-handel robuste nok til at klare den forventede trafik? Hvis dit forretningsområde er sæsonbetonet, er det vigtigt, at serveren eller tjenesten kan håndtere mange kunder samtidig (f.eks. op til jul)?
Hvilke muligheder er der for at kombinere produkter og serviceydelser? Er der en kombination af produkter, som vil være et godt køb for kunderne?
Vær forberedt på at håndtere søgsmål i forbindelse med den tekst, du publicerer på webstedet. Overhold loven om ophavsret for at minimere risikoen.
Test webstedet fra kundens perspektiv. Se webstedet med en langsom Internetforbindelse, hvis kernekunderne benytter denne type forbindelse.
Markedsføreing af webstedet er meget vigtigt. Fra registrering af webstedet til bannerreklamer - du skal overveje, hvordan du kan promovere webstedet. Skriv webadressen (URL) på al korrespondence, så kunderne nemt kan finde den. Registrer webstedet hos søgemaskiner, så det hurtigere bliver fundet.
Planlæg strategi for kundeservice i alle led af e-handelen. Kundeservice er den bedste investering for et firma, når det gælder om at holde fast på kunderne. Salgsrepræsentanter skal have erfaring med at hjælpe kunderne via Internet, når de har problemer med at bestille eller returnere varer. Support via e-mail samt Internet eller telefonisk support er nødvendigt. Salgsrepræsentanter skal også have adgang til en række data for at kunne hjælpe kunderne, når problemerne opstår. Du kan endda udlicitere kundeservice på webstedet til et andet firma, ,som tilbyder support, der beregnes pr. forespørgsel. Desuden oplæres deres medarbejdere i dit produktsortiment og dine betingelser. Det er en god ide at publicere betingelserne for returnering af varer samt en side med spørgsmål og svar (FAQ) om service og supportmuligheder.
Husk at have det sjovt! Det er et vækstområde og et eventyr, som du kan lære en masse af. Start med det enkle, baser webstedet på dine egne erfaringer, og udvid webstedet med flere funktioner og tjenester, efterhånden som omsætningen vokser, og du får kommentarer fra kunderne.